Siff Tang Lassen
Jeg tror på dialog fremfor tvang
Jeg tror på, at man kommer længst med dialog frem for tvang. Det er den tanke, alt min politik er bygget op omkring og det er grunden til, at jeg tror på det frie valg.
En god demokratisk dialog skaber forståelse for hinandens synspunkter og positioner i livet, hvorfra man kan træffe den bedste beslutning for borgerne. Jeg tror på, at man skal lytte, når man laver politik, og ikke lave lovgivning ud fra ideologiske overbevisninger og projekter.
Så længe vi holder en god og saglig tone, så kan vi diskutere det meste. For det er okay, vi er uenige, så længe vi kan finde en løsning på vores fælles problemer, vi behøver ikke blive enige, men vi kan som minimum finde et kompromis her og nu.
For mig er dialog også frihed under ansvar, og frihed under ansvar er den største gave, vi som samfund kan give vores unge mennesker. For det er i ungdommen, vi begår fejl, det er i ungdommen, vi lærer af dem og det er i ungdommen at tvang oftes føder modreaktion. Med dialog og oplysning tror jeg på, at ungdommen nok selv skal tage de beslutninger, der er vigtige for dem. Om det er at dele barslen 50/50 eller dele den på anden vis, om det er at give lederstillingerne til dem, der har kompetencerne til det eller dem man godt kan lide, om det er at ryge eller ej, efter man er fyldt 18 år eller om det er at drikke 10 i stedet for 5 øl fredag aften. Heldigvis er det smukke ved mennesker, at vi oftes lærer af vores fejl og derefter ønsker at ændre på dem.
Dialog kan mange ting, jeg tror på dialog frem for tvang - Hvad gør du?
